Persondatapolitik for ikke-medlemmer
Serviceforbundet/Foreningernes hus – Sådan behandler vi personoplysninger om dig, når du ikke er medlem hos os
Serviceforbundet er en faglig organisation med medlemsorganisationer.
I nogle tilfælde modtager og opbevarer vi personoplysninger om dig, selvom du ikke er medlem hos os. Serviceforbundet er ansvarlig for behandling af de personoplysninger, vi har modtaget om dig.
Denne persondatapolitik omhandler det tilfælde, hvor du har data registreret hos Serviceforbundet uden at være medlem. Nedenfor kan du læse om behandlingen af dine oplysninger. Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte os.
Serviceforbundet
Ramsingsvej 30
2500 Valby
CVR-nr. 31014913
Telefon: 70 150 400
Mail: service@forbundet.dk
Derfor modtager vi dine personoplysninger
Vi kan modtage dine personoplysning af mange forskellige årsager. Nedenfor er beskrevet eksempler på, hvorfor vi kan modtage data om dig.
Du gæsteregistrerer i forbindelse med et møde
Hvis du gæsteregistrerer dig på Ramsingsvej 30, vil dit navn blive registreret i en mail hos din mødevært. Mailen slettes senest efter 6 måneder.
Du har kontaktet os for at få mere information
Hvis du ikke er medlem og ønsker information om os, så sender vi information til dig og sletter senest oplysningerne om dig 6 måneder efter din henvendelse.
Du har tilmeldt dig vores nyhedsbrev
På vores hjemmeside har du mulighed for at tilmelde dig vores nyhedsbrev. I den forbindelse registrerer vi din e-mailadresse og dit navn.
Vi registrerer åbning af og klik i nyhedsbrevene. Ved at registrere aktiviteten i nyhedsbrevene, kan vi automatisk slette inaktive adresser. Registreringen af klik og åbninger bruges også til at give redaktionen indblik i brugernes læseadfærd, herunder udsende reminder, hvis væsentlige informationer ikke er læst af bruger.
Hvilke oplysninger er vigtige for os?
Afhængig af, hvilke oplysninger du giver os, vil de oplysninger, vi behandler og opbevarer, typisk være:
Kontaktoplysninger, dvs. navn, adresse, telefonnummer, e-mail
Åbning og klik i nyhedsbreve
Vi bruger personoplysningerne til at levere en service eller opfylde en aftale
Vi skal kunne
Sende dig materiale, du har anmodet om
Kontakte dig, hvis du har anmodet her om
Sådan behandler vi dine oplysninger
Hvis behandlingen af dine oplysninger er nødvendig for at overholde de arbejdsretlige forpligtelser, så har det hjemmel i persondataforordningens artikel 9, stk. 2, litra b.
Hvis behandlingen af dine oplysninger er nødvendig for at kunne fastlægge eller stille et retskrav, så har det hjemmel i persondataforordningens artikel 9, stk. 2, litra f samt § 11, stk. 2, om CPR-numre.
Sådan opbevarer og sletter vi dine personoplysninger
Dine personoplysninger opbevares, så længe vi har et sagligt formål med at anvende og opbevare dem.
Dine personoplysninger slettes som udgangspunkt senest 6 måneder efter din henvendelse.
Du har ret til at se, hvilke oplysninger vi har
Du har efter persondataforordningen en række rettigheder i forhold til behandling af oplysninger om dig.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi har om dig. Kontakt os, hvis du ønsker det.Ret til berigtigelse af oplysninger (rettelse)
Oplever du, at vi har forkerte oplysninger om dig, har du selvfølgelig ret til at få dem rettet. Du har også ret til at supplere med yderligere oplysninger, hvis det vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og opdaterede.Ret til at få slettet oplysninger
I visse tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig før tidspunktet for vores almindelige generelle sletning.Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af personoplysninger. Dette gælder dog kun, hvis vores behandling hviler på persondataforordningens art. 6, stk. 1, litra e og f.
Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.
Ret til begrænsning af behandlingen af personoplysninger
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på, at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.Ret til at tage dine data med dig, hvis særlige betingelser er opfyldt
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om registreredes rettigheder.
Hvis du vil klage til Datatilsynet
Du har ret til at klage til Datatilsynet, hvis du mener, at vi ikke lever op til dataforordningens bestemmelser. Kontaktinformationer på Datatilsynet finder du på www.datatilsynet.dk.
Du kan desuden kontakte os som dataansvarlig:
Serviceforbundet
Ramsingsvej 30
2500 Valby
CVR-nr. 31014913
Telefon: 70 150 400
Mail: service@forbundet.dk
